Dig og mig ved daggry
Beskrivelse
DIG OG MIG VED DAGGRY(Reumertvinder 2019) er en brutal og smuk teaterforestilling om Aalborgs Romeo og Julie. Louise og Liam begår selvmord ved at springe ud fra Limfjordsbroen, lænket til hinanden med håndjern. Deres død er slutningen på en fatal fortælling om ungdom som falder.
Dramatiseringen af vor tids store ungdomsroman DIG OG MIG VED DAGGRY er Teater Nordkrafts dramatisering af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensens ungdomsroman fra 2013. Det er den historie, som Louise aldrig fik fortalt. Før nu. En fortælling om kærlighed, tilfældigheder, misforståelser, svigt og tilgivelse.
Romanen er trykt i over 15.000 eksemplarer, og er en af de mest udlånte danske ungdomsromaner nogensinde.