Gaussian Blur
Beskrivelse
Endeløse strømme af billeder af ansigter dominerer sociale medier i form af selfies. Private tech-virksomheder høster deres brugeres data igennem selvsamme selfies. Staten og politiet indsamler billeder af ansigter i databaser for at holde styr på beboere i en by og et land.
Billedet af ansigtet er allestedsnærværende. Og i et samfund hvor fotomanipulation, overvågning og ansigtsgenkendelse er hverdagsfænomener, har billedet af ansigtet en uhyggelig magt til at dømme hvem der er inde og ude, smuk og uskøn, normal og unormal.
Igennem musik, video, tekst og bevægelse undersøger forestillingen teknologierne bag billedet af ansigtet og spørger: hvordan er det nået hertil?