FLERE STEMMER
En aften med tekster af Forough Farrokhzad
Beskrivelse
Oplæsning på dansk og farsi med musik.
Teater Tugt og Sorte Hest gentager succesen. Oplev et møde med Irans bedst kendte og mest nyskabende poet, Forough Farrokhzad, som i sit alt for korte liv nåede at skrive poesi, der sendte chokbølger gennem Iran og hele verden. I foyeren på Teatret ved Sorte Hest bliver et udvalg af hendes stærke digte læst op både på originalsproget farsi ved den iranske skuespiller Mona Beigi og på dansk ved skuespiller Rosalinde Mynster. Digtene væves ind i et musikalsk univers komponeret af musikeren Ghazal, der arbejder i krydsfeltet mellem Iransk og vestlig poptradition. Arrangementet er det første i en reading-føljeton af teaterkollektivet Teater Tugt.