"2084"
Multimedialt teatershow efter George Orwell
Beskrivelse
År 2084: Superstaten Europien beherskes af en diktatorisk inderkreds anført af den virtuelle leder Big Mother. Et højteknologisk samfund, som bygger på angst, had og totalovervågning. Winston Smith arbejder i ministeriet med at omdigte historien efter ordre. Hans længsel efter frihed vokser, og han indleder et illegalt kærlighedsforhold til Julia. Men Big Mother ser alt, og det uundgåelige sker!
”2084” er et sansebombardement af kroppe, lys, billeder og lyd. Vi befinder os i en fremtid i permanent undtagelsestilstand iscenesat af en usynlig magt. Her er ingen plads til frihed, menneskerettigheder eller demokrati. Alt i denne verden er kunstigt fremstillet med det formål at manipulere.