Hegemony
Beskrivelse
Det er en glidebane. En flygtig og voldsom oplevelse. Som kan ændres på et øjeblik. Vi ser dem male sig selv op i et hjørne, gøre det mod hinanden, lokke hinanden ind i hulrum. Der skabes en konstrueret solidaritet gennem leg bestående af gymnastiske interventioner; en ny genskabelse og -sammensætning finder sted. Som en maskine, du kan træde ind, som aldrig stopper.
Til lyden af en lilletromme fordyber tre dansere sig i komplicerede magtdynamikker. I kernen er broderlig incest, nydelsesfuld mobning og bløde fantasier bag et hårdt ydre.
Hegemony er skabt af den kraftfulde koreograf Ofelia Jarl Ortega i samarbejde med danserne Darío Baretto Damas, Andrius Mulokas og Paolo de Venecia Gile.