Kunsten at være okay
En desperat popkomedie
Beskrivelse
En flok desperate sjæle forsøger at finde sig til rette i en hverdag, de har mistet grebet om. De klamrer sig febrilsk til lattervækkende og meningsløse rutiner, halvvisne parforhold og tyndslidte venskaber, mens de opfinder nye hobbyer for at få samling på tilværelsen.
KUNSTEN AT VÆRE OKAY er en nutidig popkomedie om at føle sig ensom blandt mennesker. Et aktuelt og komisk kig ind i at længes efter nogen eller noget, når verden udenfor skubber til det liv, vi kender. Et portræt af det moderne menneskes krumspring for at holde fast i det genkendelige og trygge, når alt omkring det forandrer sig.