Kansas, er du død?
Beskrivelse
”Er arbejderklassen død? Hvad er jeg så? Et spøgelse? Måske er det derfor, de har inddraget min pension og aflyst min efterløn. Måske tror de, at jeg ER død.”
Johnny Jensen, jord- og betonarbejder.
Kansas, er du død? er tredje del af Kunstkollektivet FAMILIENs trilogi: ”Er Danmark et klassesamfund?”. Første del ”En Landsby på Højkant” foregik i et nedrivningstruet højhus på Amager, mens ”Første Parket” spillede i en villa i Charlottenlund.
Trilogien søger at afdække de forestillinger, vi har om hinanden på tværs af sociale skel i Danmark.
Vi inviterer publikum til at se ind ad nøglehullet og over hækken, for at få be- og afkræftet fordommene, samt møde menneskerne bag betegnelserne.