VIGGA OG BROHOVEDERNE
Historiefortælling
Beskrivelse
Kom og se Vigga og Brohovederne i Hestens foyer, når de fire brohoveder tager en tur til i manegen.
Den sammentømrede gruppe af historiefortællere, alle med
en helt unik tilgang til fortællingens kunst, kan opleves 3 søndage i efteråret.
Gruppen består af Vigga Bro, Pernille Stockfleth, Aske Ebbesen og Mariane Josefsen.
Alle mestrer de den ældgamle mundtlige fortælletradition samtidig med, at de sprænger rammer og favner det nyskabende. I Teatret ved Sorte Hests stemningsfulde foyer kan man opleve gruppen fortælle egne historier eller dramatisere historier fra andre lande.