Good for Nothing
En performativ udstilling - Urpremiere
Den Danske Scenekunstskole
Vi er tilkoblet en verden af uendelige muligheder for at blive optimeret. Vi tager piller mod angst, vi tager piller for at få lyst, vi drikker cola uden sukker, vi har sex uden partnere. Vi lever et pseudoliv for at undgå ulykken. Men er et sorgløst liv nødvendigvis et godt liv?
Det er som om, vi er blevet afhængige af omverdenens blik og lever i en konstant higen efter anerkendelse, hvor vores position i samfundet altid er på spil.
Der er både et håb om at blive opdaget og en frygt for at falde igennem.
I et performativt værk oplever publikum mennesket kæmpe for at vinde livets til tider uigennemskuelige spil, og vi undersøger, om mennesket i dag virkelig er good for nothing...?